Lotte Hjort

lhj@arkimentum.com | +45 22 68 37 49

‎ 

Jeg er optaget af sikkerhed - reel sikkerhed. Min tilgang  er professionel, båret af lovkrav og det aktuelle trusselsbillede, men samtidig også jordnær og praktisk. Uanset om det handler om efterlevelse af NIS2, CER eller anden lovgivning, så går jeg analytisk og praktisk til værks og tager gerne udgangspunkt i det, der allerede findes og fungerer.

Mine kompetencer og erfaring

Prioritering er et nøgleord for mig og jeg sikrer, at de største sårbarheder adresseres først. Det kan både være konkrete tekniske foranstaltninger, der skal på plads, det kan være procedurer f.eks. indenfor leverandørstyring eller det kan være beredskabsplaner og faktiske øvelser, der skal ruste organisationen.

Samtidig brænder jeg for at hjælpe med den risikobaserede styring, så det bliver et reelt ledelseværktøj.   

En af mine styrker er min strategiske og forretningsmæssige forståelse, som gør at jeg kan koble de sikkerhedsmæssige udfordringer sammen med forretningspotentiale og -risici. 

Samtidig er jeg god til at få noget meget komplekst ”ned på jorden” og kommunikere, så budskaberne er forståelige og vedkommende, uanset om det gælder topledelsen, brugerne eller det tekniske lag.

Jeg færdes hjemmevant indenfor de fleste brancher, især de regulerede, og har samtidig stor indsigt i, og erfaring fra, det offentlige Danmark. 

Som trusted advisor fungerer jeg som bindeled og brobygger og jeg sikrer, at procedurer og retningslinjer lever op til krav, men samtidig giver mening for dem, der skal arbejde ud fra dem. Compliance handler for mig også om at kende, løfte og styrke de interne kræfter, som sikkerheden afhænger af. 

Jeg arbejder gerne både selvstændigt, som projektleder eller som en del af et team og jeg garanterer fremdrift, gennemsigtighed og et altid smittende engagement.