Brian Juul Rasmussen

bjr@arkimentum.com | +45 20 40 41 82

Som Senior Governance, Risk and Compliance-konsulent kombinerer Brian omfattende erhvervserfaring indenfor informationssikkerhed med indsigt fra apotekssektoren, pharma/medical device-industrien samt CleanTech. Hans arbejde tager afsæt i ISO 27001 som en central ramme for efterlevelse af NIS2-direktivet, der stiller skærpede krav til organisationers beredskab og modstandsdygtighed på tværs af sektorer og størrelser. Derudover underviser Brian på Niels Brocks bestyrelsesuddannelse, hvor han formidler cybersikkerhed i et strategisk bestyrelsesperspektiv.

Min kompetencer og erfaring

Min motivation for at arbejde som Senior Governance, Risk and Compliance-konsulent er at bidrage til at sikre virksomheders fortsatte drift og robusthed. Det kræver en helhedsorienteret indsats, hvor processer, teknologi og mennesker tilsammen skaber det nødvendige fundament for informationssikkerhed og beredskab.

Denne tilgang er særlig relevant i lyset af NIS2-direktivet, som stiller øgede krav til mange organisationer og virksomheder. Det gælder blandt andet virksomheder inden for farmaceutisk produktion, offentlige myndigheder, kommuner, forsyningsvirksomheder samt leverandører til samfundskritiske organisationer. For disse aktører er det afgørende at arbejde struktureret med informationssikkerhed og kontinuitet for at sikre den fremtidige drift.

Min opgave er at understøtte ledelse og forretning i at udvikle, implementere og vedligeholde det beredskab, som er nødvendigt for at sikre virksomhedens fortsatte drift. IT-processer udgør i denne sammenhæng en central del af den infrastruktur, der binder organisationen sammen og understøtter kommunikation, samarbejde og forretningskritiske funktioner. I overført betydning, er det den lim som binder virksomheden sammen.

For nogle virksomheder kan arbejdet med et styrket beredskab skabe en reel konkurrencefordel. For andre er det en forudsætning for at kunne deltage i offentlige udbud eller leve op til regulatoriske krav.

Min erfaring viser, at man kan opnå betydelige resultater gennem få, målrettede initiativer, der styrker den grundlæggende informationssikkerhed.